Måneden der gik – januar 2020

2020 er i gang og det har været en super måned på FIRE fronten. Jeg har fået lønforhøjelse, aktierne er steget og har opdaget at jeg skal have en del penge tilbage i skat.

Nyt på bloggen

Året der gik! 2019

Måneden der gik – oktober, november og december 2019

Opsparingsrate

Januar blev en måned under gennemsnittet for opsparingsraten. Det skyldtes dog alene det, at mange af de faste udgifter for kvartalet eller året falder i januar.

Den endte på 23% som er fint nok. I 2018 var den faktisk på -39 %, så der er da sket fremskridt.

Målet er i år at ramme de 40 % i opsparingsraten.  Det er 11 % højere end jeg ramte sidste år.

Investering

Det er gået fint på aktiemarkederne siden sidste gang jeg tjekkede. Specielt mine eneste enkeltaktie ved Novo Nordisk havde en god måned. Jeg har investeret i indeksfondene Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL (SPIGLAMRIKL) og Sparindex INDEX DJSI World KL (SPIDJWKL).

Jeg har investeret mere i Crowdlending platformen Fast Invest. Jeg har nu ca. 15.000 kr på platformen. Der har desuden her i januar været lidt rygter om Fast Invest på diverse blogs og Facebook grupper. Jeg har ikke selv undersøgt platformen yderligere siden jeg startede op. Jeg vil dog give den et ekstra tjek inden jeg forøger min investering yderligere.

Både Fast Invest og Mintos har dog fungeret meget problem frit for mig indtil videre og givet et fint afkast.

Mine investeringer

Aktier

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL (SPIGLAMRIKL)

Kurs

6. januar = 168,35

3. februar = 170,35

Sparindex INDEX DJSI World KL (SPIDJWKL)

Kurs

6. januar = 153,4

3. februar = 157,0

Novo Nordisk B aktie

Kurs

6. januar = 382,05

3. februar = 413,9

Crowdlending

Mintos

Indskud = 18.200 kr.

Værdi = 19.718 kr.

Fast Invest

Indskud = 14.656 kr.

Værdi = 15.406 kr.

Min samlede formue er fordelt således:

Mit samlede networth(Uden pension) er nu på ca. 113.500, hvilket er ca. 9.700 kr mere end da året begyndte! 🙂

4 kommentarer til “Måneden der gik – januar 2020”

  1. Dejligt med en lidt højere opsparingsrate denne måned 🙂 40% som helhed for året er en stærk ambition!
    Jeg har haft god gavn af at sætte en helt fast opsparingsrate. Det vil sige, at det første der sker hver måned er, at 33% af vores indkomst ryger over på en opsparingskonto.
    Resten er til hus, forbrug osv.
    På den måde er der aldrig tvivl om hvad vi må bruge – og vi rammer altid vores ambition for året 🙂

    Svar
    • Hej Jesper
      Jeg gør noget lignende. Hver måned investerer jeg 7.000 kr ud af mine ca. 17.500 kr. På den måde investerer jeg ca. 40% af min indkomst.

      Jeg har dog en form for “buffer” i kontanter på min konto, så den stiger og falder en smule.
      Så min opsparingsrate kan godt svinge rimelig meget for måned til måned, men den investerede sum er altid den samme.

      Går det galt flere måneder i træk forsvinder bufferen selvføgelig, også må jeg genoverveje min taktik lidt eller give investeringerne en måneds pause.

      Svar
  2. Jeg har læst lidt om din investeringsstrategi, og under mig over at du er så tungt investeret i en enkelt aktie (Novo). Er der en særlig grund til dette? Herudover kan jeg sagtens forstå de brede fonde – har selv samme tilgang til investering.

    Vh.

    Svar
    • Hej Patrick

      Historien om Novo aktien er den, at jeg lavede min allerførste investering uden egentlig at vide noget om investering.
      Jeg vidste bare at jeg gerne ville investere.

      Senere har jeg sat mig mere ind i investering og har fundet frem til min nuværende investeringsstrategi. Nu ville jeg aldrig købe en enkelt aktie, og især ikke for så stor en andel af min portefølje. Jeg har dog valgt at beholde aktierne som en slags minde(og for at spare nogle omkostninger), og de kommer også løbende til at udgøre en mindre og mindre procentdel af min samlede portefølje.

      God dag og held og lykke med din egen siden 🙂

      Svar

Skriv en kommentar